Plads nummer 5 på liste I
“Landbruget skaber grundlag for vores eksistens. I Danmark endda på den mest klimavenlige måde.”
Jeg hedder Flemming Sørensen og bor på Tuse Næs. Jeg er gift med Kirsten, med hvem jeg har 2 voksne sønner. Til dagligt arbejder jeg i Odsherred Kommune, i Center for Økonomi og Ejendomme. Jeg har tidligere arbejdet som specialist og leder i en international virksomhed og sideløbende været en del af et I/S selskab, som har drevet landbrug både i Holbæk og Odsherred Kommune.
Jeg vil med min baggrund og brede erfaring, kunne få Holbæk op i en anden liga. En lige, hvor vi ikke som kommunalbestyrelse gentagende gange, sidder og drøfter hvordan vi undgår mågerne på Ahlgade eller pludselig har problemer med at kunne behandle bygge- og miljøsager.
En kommunalbestyrelse og borgmester skal have robusthed, kunne matche en stærk administration og have øje for strategisk og langsigtet planlægning. De kvaliteter kan jeg byde ind med.
Jeg vil arbejde for at:
Der skal opføres biogasanlæg i Holbæk Kommune, så vi kan få lukket for naturgasafbrændingen og give de mange naturgasbrugere tryghed for, de ikke skal ud at investere i andet til opvarmning af deres bolig.
Der skal opføres de solcelleanlæg, vindmøller og andre ikke-fossile energikilder, som det er muligt. Men atomkraft skal være hjørnestenen i en fremtidig stabil energiforsyning.
Erhvervslivet og landbruget skaber samfundets velstand, og skal derfor have en smidig og hurtig sagsbehandling.
Alle områder med plejekrævende borgere, skal, som på skoleområdet, ledes af en selvstændig bestyrelse. Der skal indføres smiley ordning for brugerne. Mere konkurrence mellem private og kommunale tilbud. Pårørende skal i større grad kunne deltage i den lettere pleje og arrangere, filmaftener, foredrag musik og sang etc.
Skolerne skal styres af forældrebestyrelser i samarbejde med ledelsen, lokalt på den enkelte skole.
De store trafikproblemer der er omkring indfaldsvejene til Holbæk skal løses.
Opførelse af en cykel og gangbro mellem Holbæk og Tuse Næs. Linjeføringen skal gå lidt vest for Orøfærgens anlæg og Hørby Færgekro. Finansieringen skal fremskaffes via EU midler, fonde etc. På Færøerne har 53.000 borgere og over 50 km tunneller til biler, hvilket i sammenligning gør en cykel og gangbro over Holbæk Fjorden til en meget overkommelig opgave, og ikke berører kommunens økonomi. Projektet vil betyde meget for udviklingen og væksten på begge sider af Holbæk Fjord.